Jeg har ikke den store skrivelyst for tiden, men den kommer igen. Det gør den altid.

Når jeg sidder ved computeren hjemme, så bruger jeg tid på at lave hjemmeside. Når jeg trænger til at slappe af, så ser jeg en af de film, jeg har liggende. Jeg har jo ingen TV til den slags underholdning.

Ugerne flyver afsted og jeg har en sjælden følelse af, at jeg ikke får nok ud af dem. Jeg nyder hver dag og de mennesker omkring mig. Man kan nok sige, at "jeg går og hygger mig".

Jeg kan mærke, at der sker en forandring i min vennekreds efter nogle er flyttet længere væk, mange har fået børn i deres liv og dermed forandret sig - andre har bare forandret sig.

Én ting er dog ved det gamle, men det må vente til en anden gang.

Det har været en god fridag i dag og jeg er faktisk ret stolt over, at jeg har fastholdt at holde fri 2 torsdage i træt - uden at have dårlig samvittighed over det!

Jeg har nået en masse i dag, uden det har været på en travl måde. Frisør, gave til farmor og et par besøg hist og her.

Jeg er netop kommet hjem fra en dejlig eftermiddag og aften i selskab med Camilla, hvor vi endte med at spise ude, da vi ikke havde lyst til at grille i regnen.

Hvad lå og ventede på Chris på trappen? En pose friskbagte boller fra søster!

Jeg holder to velfortjente fridage i dag og i morgen. Det gør jeg, fordi jeg skal/bør og ikke fordi jeg føler trang til det. Behov måske, men ikke trang.

Det har været en måned med alt for mange timer og dermed alt for lidt andet til at udfordre mit sind end arbejde. Jeg har brug for, at der sker noget andet, så jeg igen kan være en god medarbejder fyldt med liv og gode ideer.

Normalt vil jeg mene, at jeg kender mig selv temmelig godt, men jeg husker også at lytte efter, når mine gode venner og de dygtige af mine kollegaer opfordrer mig til at blive hjemme et par dage.

Jeg har været lidt sløj den seneste uge og i dag måtte jeg bukke under for ubehaget og trække stikket ud et par timer.

Jeg lagde mig ind i omklædningsrummet på arbejde, hvor jeg fik en tiltrængt skraber, inden jeg var nogenlunde på dubberne igen.

Ikke godt.

Det rygtes naturligvis hurtigt i sådan et lille firma og selvom det er rart, at være savnet, så duer det naturligvis ikke for hverken firmaet eller mig, at jeg ikke er på toppen.

Jeg hører, hvad mine bekymrede kollegaer siger; jeg skal passe på mig selv, for de er glade for at have en dygtig kollega i mig.

Da jeg i morges fortalte Anders, at jeg stadig havde hovedpine, så fik han endnu engang fortalt mig, at det ikke er normalt. Han foreslog for højt blodtryk og stress. Jeg vil ikke afvise nogle af delene, men det kan ikke lade sig gøre at blive hjemme fra jobbet i denne uge, så det må bare vente.

Min plan er at komme igennem de næste dage og prøve at blive hjemme fra arbejde nogle dage i næste uge, hvor min hårdt savnede kollega vender tilbage fra en velfortjent ferie.

Havde han været tilbage allerede i denne uge, så havde jeg ikke været på arbejde de sidste dage, det er helt sikkert.

Øv, jeg hader at være utilpas. Det er meget sjovere at være springfyldt med energi, ligesom jeg plejer.